Gode arbejdsvilkår – hvad skal der til?

Hvad gør du for at give dig selv de bedste betingelser i din specialeskrivning?

For mit vedkommende er mine tvillinger på 2 ½ år min jordforbindelse. Når klokken passerer 15.30, så gemmer og slukker jeg, for ungerne skal hentes. Om aftenen og i weekenderne kan jeg lige så godt lade være med at tænde for computeren, for jeg får ikke lavet noget, når børnene er hjemme. Når jeg forlader specialekontoret fredag eftermiddag, ved jeg, at jeg ikke skal forholde mig til specialet igen før mandag morgen, og det giver mig ro og overskud i weekenden.

Før jeg fik børn, holdt jeg stort set aldrig fri fra mit studie og havde altid læsestof og computer med mig i weekender og ferier. Og jeg havde altid dårlig samvittighed.

Min pointe er IKKE, at alle bør få børn, mens de studerer. Min pointe er snarere, at man med fordel kan se sine arbejdsrutiner efter i sømmene, for hvem siger, at ens opgave bliver bedre, bare fordi man skriver 10 timer (om end halvhjertet) i døgnet, måske mandag til søndag? I mine øjne er det urimeligt at kræve det af sig selv – men jeg har selv været i de sko for ikke så længe siden…

Jeg har tidligere nævnt min skrivegruppe, som også har været en god hjælp i specialeprocessen.
En anden fantastisk ting er min specialeplads på Specialistfabrikken, som har givet mig et fysisk rum at arbejde koncentreret i langt væk fra opvask, avislæsning og andre tidsrøvende overspringshandlinger hjemme i lejligheden.

Desuden har det været en stor hjælp for mig at bruge lidt tid på procesplanlægning og -evaluering. Inden jeg går hjem fredag eftermiddag, gør jeg status over, hvor langt jeg er nu, og hvad jeg skal tage fat på mandag morgen. Det tager lige 10-15 minutter, men det giver ro i weekenden, fordi jeg ved, at der samlet op på tingene, og at der står i min plan, hvad jeg skal tage fat på mandag morgen, så jeg også undgår spildtid og frustration, når jeg sidder med specialet igen.

Summa summarum er, at mine lidt firkantede arbejdsrutiner med kontortid mandag til fredag har givet mig en relativt rolig skriveproces og ikke mindst nogle rolige weekender fuldstændigt rensede for dårlig samvittighed.

Men vi er alle forskellige: Så hvilke rammer skal der til, for at du får en god skriveproces?

Mange hilsner
Sofie Lind Boeng, specialeskriver

Har du en “Critical Friend”?

Specialeskrivning kan til tider opleves som en ensom affære, ikke kun fordi man fagligt bevæger sig på et niveau, der gør det svært for udenforstående at forstå nuancerne i det man beskæftiger sig med, men også fordi der kan være langt mellem vejledningstimerne. I den ideale verden er vejledningssituationen en samtale på et fagligt højt niveau mellem ligeværdige, men det hænder, at specialeskriver og vejleder er låst fast i nogle bestemte roller, hvor vejlederen er ”the manager” der velmenende øser af sin faglige overkapacitet til den studerende, der passivt tager imod.

Hvis man søger nogen at sparre med i skriveprocessen, er en såkaldt ”critical friend” en mulighed. Begrebet stammer fra supervisionsforskningen og definers sådan:

A critical friend can be defined as a trusted person who asks provocative questions, provides data to be examined through another lens, and offers critiques of a person’s work as a friend. A critical friend takes the time to fully understand the context of the work presented and the outcomes that the person or group is working toward. The friend is an advocate for the success of that work.
(Costa, A. and Kallick, B. (1993): “Through the Lens of a Critical Friend”. Educational Leadership 51,2)

Kodeordene er åben kommunikation, personligt nærvær og en tryg atmosfære, hvor man også kan stille provokerende spørgsmål. Kritikken opfattes under disse forudsætninger ikke som dømmende eller sårende, fordi man er positioneret uden for specialet og sammen kikker ind på det ud fra en ny synsvinkel. På den måde bliver kritikken konstruktiv, fordi den giver mulighed for refleksion.

Hvor finder man så en ”critical friend”? Man kan f.eks. efterlyse en på Facebook, der også skriver speciale inden for samme fagområde eller måske har været igennem specialeskrivningen – eller man kan bruge specialebloggen her.

Fakultetsbiblioteket har litteraturen både om begrebet ”critical friend”, og om hvordan man øver sig i at give og modtage kritik ud fra denne teori, f.eks:

Stenhouse, Lawrence. : An Introduction to curriculum Research and development
Deuchar, Ross: “ Facilitator, director or critical friend”? Teaching in Higher Education, Vol. 13, No. 4. (2008), pp. 489-500.

Venlig hilsen
Kirsten Thomsen, informationsspecialist

En ode til min skrivegruppe

Jeg er med i en specialeskrivegruppe, og det har indtil nu været en virkelig positiv oplevelse.
I gruppen er vi tre piger fra tre forskellige fag og med specialeemner, der ligger ret langt fra hinanden, men alligevel har vi fået ganske meget ud af at mødes jævnligt.

Om kort tid starter en ny runde af Skrivekonsulenternes specialeworkshop, og her er der mulighed for at danne skrivegrupper, hvis man ikke har en i forvejen. Det var netop til en specialeworkshop i efteråret 2009, at min skrivegruppe blev dannet.

Det kan knibe med at give hinanden feedback på det meget fagspecifikke i vores tekster, fx om vores teorivalg er relevant, og om vi anvender det korrekt, men det er jo blandt andet derfor, vi har vores egne (faglige) specialevejledere.

Til gengæld læser vi hinandens tekster med en åben tilgang og stiller undrende spørgsmål eller fortæller om vores umiddelbare reaktioner på teksterne, fx:

”Jeg forstår ikke, hvordan du kommer fra A til B i denne passage, måske mangler der en mellemregning?”
Eller: ”Dette uddrag er rigtig rart at læse, jeg føler mig taget i hånden som læser, fordi du…”

Vi taler om skriveproces, arbejdsrutiner og udveksler tips og tricks til, hvordan man kan administrere sit projekt, hvordan man får mest muligt ud af specialevejledningen, hvordan man skal holde sig til formalia og regler og meget mere.

Vi lever med i hinandens op- og nedture, så successerne føles endnu større og modgangen lidt mindre tung.

Jeg kan varmt anbefale at investere lidt tid i en skrivegruppe, mens du skriver speciale, for der er en god chance for, at du – ligesom jeg – vil få et rigt udbytte af det.

Læs om Skrivekonsulenternes tilbud til specialeskrivere her:
http://studieportal.hum.ku.dk/studievejledning/skrivekonsulenter/

Mange hilsner
Sofie Lind Boeng, specialeskriver

Private specialekontorer udlejes

To lyse og møblerede specialekontorer, beliggende centralt på Amagerbro, bliver ledige fra hhv. midt januar og marts/april 2010. Kontorerne er til rådighed i hverdagene mellem kl. 8-18 og rummer to-tre specialepladser. Lejen er 700 kr. /md pr. person, og inkluderer trådløst internet, køleskab, vand, varme, el og adgang til toilet. Lokalerne ligger ud til stille have. Det er både muligt at leje sig ind som eneperson eller i grupper der fx skriver opgave sammen.

Er du interesseret, så skriv til Sarah Lunar på sarahlunar@hotmail.com

Jobsøgning samtidig med specialeskrivningen?

Den der karriere…
Når jeg sidder med næsen begravet i bøgerne kan det være svært at rumme andet end specialet. Og med en specialekontrakt er der måske ikke tid til alt for mange svinkeærinder.

Men ikke desto mindre har jeg prioriteret at tage hul på jobsøgningen.

Jeg har fået en mentor, som er en person med erfaring fra arbejdsmarkedet. Vi mødes jævnligt for at tale om mine overvejelser om job, karriere, jobansøgninger osv. Jeg får arbejdsspørgsmål og små opgaver med hjem fx:
”Hvilke opgaver fra mine tidligere joberfaringer har jeg sat allermest pris på?”
”Hvordan vil jeg gerne have det, når jeg går hjem fra mit fremtidige job?”

”Find tre jobopslag, som er interessante.”

I efteråret brugte jeg et par dage på at deltage i Studie- og Karrierevejledningen Humanioras Næsten Kandidat Kursus, hvor der bl.a. var oplæg om humanisters arbejdsmarked, netværk med andre kandidatstuderende og gruppearbejde omkring jobansøgninger og cv-skrivning:

Fra nu af prøver jeg at afsætte minimum en hel dag om ugen til jobsøgning og research.
Hvorfor nu alt dette, når det stjæler tid fra specialet?

Fordi jeg ikke har lyst til at være helt begravet i mit speciale og min faglighed, så jeg glemmer den virkelighed, jeg skal ud i om kort tid. Jeg er ikke ude efter en ph.d., og selvom jeg gerne vil lave et godt speciale, så er min vigtigste prioritet at komme hurtigt i job efter endt uddannelse.

Jeg gør det også, fordi jeg ved, at det med at søge jobs, netværke, skrive ansøgninger og gå til jobsamtaler er et ”håndværk”, der skal trænes. Jeg vil gerne øve mig allerede nu, så jeg er klar-parat til jobsøgning, når specialet er afleveret.

Og skulle jeg være så heldig at lande et job allerede inden, specialet er færdigt, jamen, så gør det jo heller ikke noget, vel?

Er der andre end mig, der prøver at søge jobs samtidig med specialeskrivningen?
Hvordan synes I, det påvirker jeres specialeproces?

Mvh Sofie Lind Boeng, specialeskriver

Hvad skal du skrive om?

Alle jer der skal i gang med at skrive speciale i dette semester, er sikkert i fuld gang med at finde et interessant spørgsmål at skrive om. Her kan det blandt andet være en god idé at overveje:

• Er det interessant for dig selv?
• Er det relevant for faget?
• Er det realistisk inden for tidsrammen?
• Er det muligt at undersøge ved hjælp af fagets metoder?
• Er der oplæg til argumentation?

Vejledermøder, informationssøgning, diskussioner med medstuderende, egne og andres tidligere opgaver og specialer er vigtige inspirationskilder til afklaring af hvad der er interessant, relevant, realistisk, muligt og diskuterbart.

Når det dernæst handler om at få skrevet en god problemformulering, findes der en del indlæg om hvad der karakteriserer en god problemformulering her i kategorien ”Problemformulering”.

Er der nogle der vil supplere med egne erfaringer omkring valg af undersøgelsesspørgsmål, emne?

Venlig hilsen
Signe, skrivekonsulent

Ferie med god samvittighed og en ”tilbage til specialet”-øvelse

Indrømmet: Jeg har ikke været særlig specialeproduktiv i december.
2 ugers ferie OG jul OG nytår…

Jeg vil gerne se specialet som et arbejde, der skal skrives i hverdage i ”kontortid”, og jeg vil gerne undgå at læse og skrive om aftenen og i weekender.
Og hvis specialet er mit ”arbejde”, så skal jeg jo også holde ferie engang imellem, ikke?

Men uha, hvor er det tungt at komme tilbage til specialet, når man har været væk i et par uger!

Da jeg kom tilbage fra ferie midt i december, lavede jeg en lille ”overbliksøvelse”, som bestod i, at jeg lavede en tabel med en udvidet disposition, og ud for hver afsnit krydsede jeg af, om det pågældende afsnit var skrevet, delvist skrevet eller ikke skrevet.

Afsnit Ikke skrevet Delvist skrevet Skrevet
Abstract

X

 

 

1. Indledning  

X

 

1.1 Problemformulering  

 

X

1.2 Afgrænsning  

 

X

1.3 Metode og valg af empiri  

 

X

1.4 Valg af teori  

X

 

1.5 Læsevejledning  

X

 

Osv….      

Øvelsen var rigtig god, fordi:

- Jeg fik repeteret struktur og indhold og fik føling med, hvad status på specialet var.

- Jeg fik mindet mig selv om alle de afsnit, jeg faktisk HAR skrevet (delvist), og det gav mig et lille positivt boost og energi til at arbejde videre med teksten.

Håber, I alle har nydt nogle specialefri juledage – med god samvittighed – og at I kommer godt tilbage til arbejdet med specialet.

Mvh Sofie Lind Boeng, specialeskriver

Specialebloggen omlagt til KU’s blogportal

Specialebloggen er nu blevet en del af Københavns Universitets blogportal – derfor det nye udseende. Indholdet og ideen er den samme, og jeg håber at bloggen fortsat vil kunne udgøre en resurse for alle jer specialeskrivere. Jeg glæder mig til at læse alle jeres nye spørgsmål og kommentarer til specialeskrivningsprocessen i det nye år. God jul og godt nytår!

Signe Skov, skrivekonsulent

Undgå snyd – referer korrekt!

Har du helt styr på, hvornår det er dine egne visdomsord, der ender på specialets sider, og hvornår du gengiver tanker og idéer mere eller mindre direkte fra litteraturen? Desværre ses det lidt for hyppigt at specialer og videnskabelige afhandlinger bliver dumpet på anklager om plagiering, hvilket kan få ubehagelige konsekvenser for forfatteren.

Det er selvfølgelig få studerende og forskere, der faktisk ønsker at snyde sig frem ved at plagiere andre. Ofte udspringer plagieringssager af mangel på viden om, eller uheldig omgang med, reglerne for at citere og referere korrekt i. På www.stopplagiat.nu sætter en række danske forskningsbiblioteker fokus på plagiering og hvordan det undgåes. http://www.stopplagiat.nu

Hvordan referencer udarbejdes korrekt varierer fra fag til fag, så sørg for at få styr på hvordan det skal gøres med din vejleder. På Danmarks Biblioteksskoles hjemmeside er der publiseret en glimrende vejledning om referencer og litteraturlister baseret på APA-standarden, der især er udbredt indenfor samfundsvidenskaberne. http://vip.db.dk/tutorials/referencer/

Jeg har aldrig fået så meget opgavevejledning før

Jeg aldrig før har fået så meget vejledning på en universitetsopgave, som jeg får på mit speciale. Vel er specialet en større opgave end mine tidligere eksamener, men alligevel?
Jeg har lavet flere skriftlige hjemmeopgaver på 15 ECTS, hvor vejledningen bestod af en godkendelse af pensum og problemformulering. Og måske en enkelt vejledningsseance.
Indtil nu har jeg haft 5 møder med min specialevejleder: 2 inden kontrakten blev underskrevet, 3 i løbet af de første knap 2 måneder af kontrakten, og i morgen har jeg mit 6. vejledermøde?

For mig er det ekstremt udviklende at være i løbende dialog med vejleder. Det betyder at:

? Jævnlige møder holder mig til ilden, så jeg får produceret nyt materiale ? eller alternativt reflekterer over, hvorfor jeg har svært ved at skrive, og sidstnævnte kan man jo også tale med vejleder om.

? Jeg kommer ud af ?isolationen? og får lettere ved at ?blotte? mig og lade vejleder (og andre) læse mine tekster. Når andre læser mine tekster, får jeg feedback, som hjælper mig videre.

? Jeg lærer at tage ansvar for vejledningsprocessen, lave dagsordener for møderne, sætte ord på, hvor jeg står, og hvad jeg gerne vil have støtte til. På den måde kan vejleder lettere målrette sine kommentarer til mig.

Skrivekonsulenterne har skrevet en pjece om god specialevejledning.
Den kan jeg varmt anbefale ? både til jer, der skal i gang med at finde en specialevejleder, men også til jer, der allerede har en vejleder.
Pjecen fås hos skrivekonsulenterne i Studie- og Karrierevejledningen Humaniora i 11.1.24.

Det ærgrer mig en smule, at jeg først nu for alvor oplever, hvor meget man lærer af et kontinuerligt opgavevejledningsforløb. Det havde ikke gjort noget, hvis jeg havde gjort mig den erfaring tidligere, gerne allerede på min grunduddannelse. Den læring havde været rar at have med, INDEN jeg kastede mig over specialet.