Hvad gør du for at give dig selv de bedste betingelser i din specialeskrivning?
For mit vedkommende er mine tvillinger på 2 ½ år min jordforbindelse. Når klokken passerer 15.30, så gemmer og slukker jeg, for ungerne skal hentes. Om aftenen og i weekenderne kan jeg lige så godt lade være med at tænde for computeren, for jeg får ikke lavet noget, når børnene er hjemme. Når jeg forlader specialekontoret fredag eftermiddag, ved jeg, at jeg ikke skal forholde mig til specialet igen før mandag morgen, og det giver mig ro og overskud i weekenden.
Før jeg fik børn, holdt jeg stort set aldrig fri fra mit studie og havde altid læsestof og computer med mig i weekender og ferier. Og jeg havde altid dårlig samvittighed.
Min pointe er IKKE, at alle bør få børn, mens de studerer. Min pointe er snarere, at man med fordel kan se sine arbejdsrutiner efter i sømmene, for hvem siger, at ens opgave bliver bedre, bare fordi man skriver 10 timer (om end halvhjertet) i døgnet, måske mandag til søndag? I mine øjne er det urimeligt at kræve det af sig selv – men jeg har selv været i de sko for ikke så længe siden…
Jeg har tidligere nævnt min skrivegruppe, som også har været en god hjælp i specialeprocessen.
En anden fantastisk ting er min specialeplads på Specialistfabrikken, som har givet mig et fysisk rum at arbejde koncentreret i langt væk fra opvask, avislæsning og andre tidsrøvende overspringshandlinger hjemme i lejligheden.
Desuden har det været en stor hjælp for mig at bruge lidt tid på procesplanlægning og -evaluering. Inden jeg går hjem fredag eftermiddag, gør jeg status over, hvor langt jeg er nu, og hvad jeg skal tage fat på mandag morgen. Det tager lige 10-15 minutter, men det giver ro i weekenden, fordi jeg ved, at der samlet op på tingene, og at der står i min plan, hvad jeg skal tage fat på mandag morgen, så jeg også undgår spildtid og frustration, når jeg sidder med specialet igen.
Summa summarum er, at mine lidt firkantede arbejdsrutiner med kontortid mandag til fredag har givet mig en relativt rolig skriveproces og ikke mindst nogle rolige weekender fuldstændigt rensede for dårlig samvittighed.
Men vi er alle forskellige: Så hvilke rammer skal der til, for at du får en god skriveproces?
Mange hilsner
Sofie Lind Boeng, specialeskriver
