Jeg har fået en arbejdsdag hjemme. Det har været så skønt! Jeg har siddet og læst iført morgenkåbe og sutsko, og fra tid til anden løftet blikket til kalenderlyset, som har brændt så smukt.
Det var faktisk en hel gave, at kunne arbejde hjemme i dag. Jeg stod op kl. 7 med forventning om at skulle være lærervikar – ja, er lige blevet ansat på en skole på Østerbro. Hurtigt gjorde jeg mig klar og hoppede på nettet, for at finde noget spas til de potentielle vikartimer. En julequiz: Det måtte være sagen her 1. december. Men kl. 7.30 havde min telefon endnu ikke lyt og ja, så havde jeg jo fri. Så blev kalenderlyset tændt og computeren åbnet.
Der er heller ikke længe til næste vejledning, hvor jeg skal have skrevet et indledende afsnit til min vejleder. Av! Der er godt nok noget tage fat på. Jeg er kommet meget længere og dybere. ‘Innovation’ som mit speciale handler om, er tydeligvis et mega anvendt begreb og emne. Lige nu læser jeg bare alt, hvad der omhandler innovation i uddannelsesmæssig sammenhæng og skriver lidt noter. Det giver et overblik, men også mere og mere en forståelse af grænserne for mit speciale.
Den mest interessante indsigt i dag er, at innovation er et begreb, som kom ind i det danske sprog omkring 60′erne, men at man kan se innovation som sidste skud på stammen i ‘kreativitetshistorien’. Første skud kan kaldes ‘Guds monopol på at skabe’. I den kristne kulturkreds var det Gud som skabte hele verden ud af ingenting – heriblandt mennesket. Men mennesket selv blev ikke opfattet som værende i stand til at skabe noget principielt nyt. Det er den samme tanke, som gør sig gældende i den antikke græske filosofi. Hos Platon genanvender mennesket de guddomme idéer, når det fremstiller ting, og hos Aristoteles er den menneskelige frembringelseskunst efterligning af naturen. Andet skud er renæssancefilosoffernes ‘stand in’ syn på mennesket. Mennesket er ganske vist skabt af Gud, men mennesket er kronen på skaberværket og udstyret med evnen til og muligheden for at hæve sig over naturen og skabe nyt. Tredje skud er ‘det skabende geni’, en kreativitetstankegang som fandtes i romantikken. Her opfattes den virkelige skaberkraft som noget geniet, kunstneren og andre særligt beåndede enere kan begive sig af med. Fjerde skud kommer med den humanistiske psykologi: kreativitet som almenmenneskeligt potentiale. Nu anses alle mennesker som havende et kreativt potentiale med mulighed for at ændre sit liv. Sideløbende øges forestillingen om, at der er samfundsmæssigt behov for denne kreative kraft, Det er ikke længere geniet eller kunstneren, men i stigende grad ingeniøren og entreprenøren, som skal skabe ny teknologi, nye opfindelser og nye organiseringsformer. Skabelses ses som innovation – eller ’kreativ destruktion’ som økonomen Joseph Schumpeter kalder det i sin teori om ”entreprenøren” fra 1930’erne. Sidste skud er så kreativitet og innovation som almenmenneskelig pligt. Med vidensøkonomien kobles begreberne kreativitet og innovation tæt til det økonomiske.
Hmmm, ja nu får vi se, hvor det kan finde plads i specialet. Rigtig dejlig 1.december!
Maja
Ps. Her har I lidt af quizzen, hvis I trænger til lidt overspring og julehalløj til hjernen:
- Hvilken farve har Rudolfs tud?
- Hvad fejrer vi juleaften?
- Hvad fulgte de 3 vise mænd julenat?
- I hvilket århundrede blev det første juletræ tændt i Danmark?
